Browsing Tag

savnerminjoey

Ikke kategoriseret

Min hverdag, jul og nytår

Halløj alle sammen 🙂

Så er vi sku kommet ind i det nye år, det sidste år har været ret turbulent og det fortsætter dette år også ud med at være. Det sku ikke specielt let med en tvangsfjernet nevø, det gøre ondt helt indeni, det kan slet ikke beskrives. Jeg kørte min søster og mor til samvær inde i Århus igår, fordi min mor desværre ikke kan kører den lange tur mere. Det sku svært at vide man ikke engang kan gå med ind og hilse på knægten, som jeg ikke har set siden den 19 marts, udover på billeder. Den 21 Januar var sidst jeg havde ham tæt indtil mig, sidst jeg kyssede og krammede ham. Jeg så ham igennem vinduet vi ventede på mor havde snakket med psykologen, det gjorde så forfærdeligt ondt at se ham derinde, uden at ku gå ind. Han vinkede, om det var bevidst eller ej, i dont know, men følelsen af man bare har lyst til at gå ind og hive ham ud af armene på plejemoren er ikke sjovt. Men husker han mig overhovedet, for det tvivler jeg godt nok på.. Kommunen er det værste lort jeg kender, hvad angår denne sag, det nytter ikke engang noget at søge samvær, for sagsbehandleren arbejder ulovligt og har gjort det hele tiden, hun er den største kost den findes..
JEG SAVNER KNÆGTEN… Og jeg vil have ham i mine arme igen, jeg vil kysse på hans store dejlige kinder igen. Jeg vil tilbringe alt min fritid med ham igen, sammen med de 3 andre unger. Jeg vil have ham med til alle fødselsdage, alle arrangementer i familien og alt der hører til..

 

Udover det, er jeg kommet i praktik 2 gange 3 timer om ugen, i en børnhave. Jeg elsker mit praktiksted, der er virkelige nogen dejlige pædagoger og børn, også er det jo skønt at komme igang igen med det, som man elsker over alt på jorden, der har været et års pause på den front. Altså tirsdag, torsdag er der praktik. Onsdag mødes jeg med min kontaktperson i nogen timer, og de 2 resterende dage, forsøger jeg virkelig at komme ind og træne. Mit overskud er ikke det største, men jeg kommer afsted til praktik og til møderne med min kontaktperson, og det er sådan set det aller vigtigste.

Jeg havde en rigtig god jul, selve måneden brugte jeg med familien, veninder og kæresten. Juleaften brugte jeg med mine forældre, min ene søster og min bror, en skøn og stille aften. Vi gik alle ret tidligt i seng. Nytårsaften brugte jeg med en par af mine skønne veninder og venner, min bror og søster igen. Jeg har lagt syg den første uge af året, men er ovenpå igen.

Jeg håber i alle havde en fantastisk jul og er kommet rigtig godt ind i det nye år <3

Mine planer for i år, er at stille og rolig finde lejlighed. Bruge en masse tid med veninder og søskende. Jeg har inviteret mine søskende med i biografen i løbet af året og inviteret min kærer kusine med til Page Four koncert i maj, sammen med min ene søster og min bedsteveninde, vi skal have en rigtig skøn tøsetur! Jeg vil bruge den på at finde ud af hvor meget jeg kan komme op i arbejde. Og ellers bruge tiden med dem som betyder noget.

Jeg har allerede brugt den første lørdag i år, på et fantastisk guldbryllup ved mine elskede bedsteforældre, de har været gift i 50 år, de er de skønneste mennesker og er ret unge.
Her i december var det også første gang i næsten 2 år tror jeg det var? at min fætters unger kom på besøg hernede igen. Men jeg så dem allerede i oktober, men det er så skønt at se dem noget oftere igen, har set dem en del den sidste måned og jeg elsker det. De er de skønneste unger også, på 6 og 7 år

Håber på jeg bliver bedre til at skrive i dette år, men lover intet. Men MANGE tak til jer der følger med, selvom der til tider er stille <3

RELATEREDE INDLÆG

Ikke kategoriseret

Min nevø er tvangsfjernet

Halløj kærer dig, som læser med.

Jeg har længe, rigtig længe ville skrive dette, men jeg skulle lige have lov til det, af min kærer søster. Det har været en ting jeg flere gange har nævnt, som at være en privat ting i mit liv. Og det har det også været indtil nu.

Min kærer nevø Joey, som blev født den 23/10-2016. Nåede kun at bo hos sine forældre i præcis 3 måneder, han blev tvangsfjernet på den dag han blev 3 måneder. Min søster og hendes daværende kæreste boede på mor/barnhjem, de 3 måneder. Det var en kamp for min søster de 3 måneder, hun ville bare gerne hjem med sin søn, hun klarede opgaven til UG, og de fik også en masse ros, men det var det stik modsatte der blev skrevet i papirene, og af de lorte løgne der blev skrevet i de papir, er min lille Joey blevet fjernet fra hans forældre. De var i børnrungeudvalget den 23/1-2017, hvor de tvangsfjernet min nevø, plejemoren var der allerede.. Jeg kom meget inde ved min søster, dengang de boede derinde, var der mindst 1 gang om ugen, da jeg alligevel var i århus hver uge.. Jeg var inde og sige farvel/på gensyn til Joey den 21 Januar, altså 2 dage før han blev tvangsfjernet, det var hårdt og det gjorde rigtig ondt, at vide at der kunne gå længe før jeg så min lille dreng igen.. Han fik ekstra mange kys og kram den dag. Jeg havde en dårlig mavefornemmelse og havde desværre ret. Fra han blev fjernet til jeg så ham igen, gik der næsten 2 måneder, 2 ubeskrivelige hårde måneder, jeg troede ikke det kunne blive hårdere end det.. Men nu er det næsten 8 måneder siden jeg sidst har set ham, og sidst jeg havde ham i armene var den 21 januar. Den 19 Marts da han blev døbt var han der kun meget få timer, og det blev en ret hård barnedåb og en øjenåbner.. Jeg havde flere gange fået af vide at Joey havde det rigtig skidt psykisk og var røget tilbage i udvikling, han kunne nærmest ingenting efter han var røget i plejefamilie.. Men fra at hører det til at se det, er 2 forskellige ting. Første tegn vidste sig i kirken, gudstjenesten nåede nærmest ikke engang igang før han græd og var utrøstelig, så vi endte med at forlade kirken, og han blev ikke døbt, vi tog hjem og der kom gæsterne efter et stykke tid. På et tidspunkt banker det på døren, og det er præsten. Han var rigtig ked af det ikke var lykkes i kirken, og tilbød at døbe ham derhjemme i stuen, han havde taget døbefont med og hans kjole. Vi takkede med det samme jatak, og Joey blev døbt alligevel! Det endte jo godt og Joey fik endelig sit navn.
Må indrømme den dag er hård at tænke tilbage på, kan ikke huske ret godt i detaljer, men husker en del.. Jeg har ikke set Joey siden hans dåb og ved desværre ikke hvornår jeg er ham igen, min søster og hendes advokat kæmper selvfølgelig en kamp om at få ham hjem! Og forældre kompetanceundersøgelsen skulle også gerne snart starte.

Jeg savner Joey mere end noget andet, og selvom jeg ugentligt får billeder af ham, savner jeg ham mere end ord kan beskrive, jeg savner ham i mine arme og jeg savner at han er tæt.. Hvergang vi er samlet som familie, med alle mine søskende og min anden søsters børn, så mangler Joey.. Joey mangler i alle sammenhængende, hvor vi er sammen.. Jeg mangler ham… Det hårdeste er helt sikkert at mine forældre ser ham 1 gang om måneden, men man ikke selv har muligheden for det.. Jeg er begyndt at trække mig hvergang de snakker om det, fordi det påvirker mig. Jeg vil også gerne se min lille knægt, jeg vil også gerne ha alle de kram han giver dem.. Det hårdeste er at tænke på, at han nok ikke engang kan huske en, det gøre ondt indeni.. Det gøre virkelig ondt..

Min Joey skal hjem, jeg vil han ham hjem!

Der kommer lidt billeder fra dåben, og fra de sidste dage jeg så ham.

Melanie Hestbæk Sommers billede.Dåben<3

Melanie Hestbæk Sommers billede.
Den 21/01-2017

Melanie Hestbæk Sommers billede.
Juleaften

Melanie Hestbæk Sommers billede.
Nytårsdag

Melanie Hestbæk Sommers billede.
En dag hvor alt var lort, men han fik smilet frem<3

Melanie Hestbæk Sommers billede.
Og et billede fra nu, fra hans plejeforældre

RELATEREDE INDLÆG